Levering indenfor 1-3 dage
Køb for 599 kr. og opnå fri fragt
Mulighed for afhentning i butik
PetiteKnit - Anker Tee
Opskriften sendes som trykt udgave - og kan derfor ikke downloades
Anker Tee strikkes oppefra og ned. Bærestykket består af segmenter med rib efterfulgt af klassiske raglanudtagninger. Ærmerne strikkes til sidst på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Anker Tee er monteringsfri.
Størrelsesguide
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Anker Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 0 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 90 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 0 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens overvidde: 84 (90) 96 (100) 111 (121) 131 (139) 151 cm
Længde: 50 (52) 55 (57) 59 (62) 64 (66) 68 cm
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 2,5 mm (80 eller 100 cm), strømpepinde 2,5 mm og 3 mm (hvis der ikke strikkes med Magic Loop-teknik)
Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5)